HVAD er dit “fristed”?

HVOR lader du op, får en pause eller holder helt fri?

Har du et foretrukkent sted, en særlig plads i hjemmet eller andre steder? Og HVORDAN gør du?

Eller måske vigtigst af alt:

HAR du et sådan “rum”?

Meditation, især mindfulness, er blevet et overeksponeret svar på, hvordan alverdens problemer og udfordringer skal løses - lidt ligesom med yoga. Det er bestemt ikke min hensigt at bidrage til en sådan glorificering!

Men for mig handler meditation ikke om at praktisere bestemte øvelser, på bestemte tidspunkter eller på bestemte måder - som kan vurderes rigtige eller forkerte.

Det handler i stedet om at være opmærksom på, at “nu er jeg bare”, “nu skal jeg for en kort stund ikke tænke på i dag, i morgen eller i går”, “jeg skal ikke præstere, være mor, far, kæreste eller andre end mig selv”. Det kræver selvfølgelig også øvelse at skærpe opmærksomheden på dette, men vi gør det allerede uopmærksomt - det handler blot om at gøre det aktivt i form af sætningen: “nu er jeg bare her”. Om det er 1 minut, 5 minutter eller en halv time er underordnet - men jeg lover, at du kan mærke en forskel, når du gør det. For mange er fokus på vejrtrækningen et godt sted at starte - blot at lægge mærke til vejrtrækningen uden at ændre på noget.

Der er ikke rigtige måder at “være til stede på”, når du mediterer - fordi det handler om at acceptere, hvad der end måtte komme af tanker, lyde og andre forstyrrelser.

Måske er du allerede fuldt til stede “nu og her”, når du laver mad, går i bad, står og lægger vasketøj sammen?

Jeg har mediteret i 16 år, og jeg mediterer forskellige steder - i nogle perioder mere og andre mindre. På en gåtur på en strand er det let for mig at få en oplevelse af “her og nu”, og det øger øjeblikkeligt min mentale energi.

Tilbage til begyndelsen: Har du et frirum? Hvor er det, og hvordan lader du op i en tid, som kan udfordre os alle på forskellig vis?

/Psykolog Katarina Jensen

Et par få ord om det, jeg længes efter i denne tid.

Jeg længes i disse dage, længes efter lysere tider, lysere tider hvor bekymringer angående corona-virussens konsekvenser visner, hvor vi uden at tænke over det, kan kramme en savnet ven, eller en ny ven. Jeg længes efter pauser fra hverdagen, hvor rejser til andre lande igen bliver muligt, hvor nye drømme og eventyr kan begynde. Jeg længes efter friheden til at vælge frit, til at være frie igen...

Hvad længes du efter i disse dage i denne tid?

Længslen minder mig om denne sang af Alberte Winding, som jeg holder af at lytte til

https://www.youtube.com/watch?v=B4NXA_69GVo

#længsel #psykolog #corona #frihed

OM AT VÆRE TIL STEDE...

Hvad er det mon, vi har så travlt med at nå?

I dag har jeg siddet og nydt dette fantastiske syn, hvor der trods nok så meget vind, fart og aktivitet, herskede en ro og tilstedeværelse hos mig, som jeg gerne vil invitere endnu mere ind i min hverdag.

At sidde stille, og blot observere hvad der sker - om det er tanker, der flyver forbi, kitesurfere i høj fart eller mennesker på gaden, der passerer i forskellige hastigheder - blot sidde og observere. Uden at skulle nå noget, eller nogen. Lægge mærke til lydene, duftene, de forskellige synsindtryk omkring en, og forsøge at trække vejret helt ned i maven - uden at dømme eller vurdere det, der sker. Det er ofte noget, de fleste skal øve sig på, igen og igen. Mange vil erfare, at de trækker vejret overfladisk. Prøv engang at tage et par indåndinger... og læg mærke til, hvordan du trækker vejret...

Gad vide, hvad der sker, hvis vi blot er til stede, uden at skulle i den ene eller anden retning? Hvis vores opmærksomhed er på øjeblikket.

At være til stede lige nu og her, uden at tænke på i går, i dag eller i morgen. Og uden at have travlt med det.

Det er det, jeg kalder for mindfulness eller at være mindful (og blot for god ordens skyld, så nej, jeg mener ikke, at mindfulness er løsningen på alle vores problemer) - for mig er mindfulness en bevidst måde at være til stede på, ikke en permanent tilstand, som man skal forsøge at opnå.

Nærmere kan mindfulness betragtes som en slags færdighed, vi kan træne og anvende, når vi fx har for travlt og ønsker at geare lidt ned. Ja, jeg vil næsten mene, at det at være mindful er det modsatte af at være travl.

Om travlhed skrev Søren Kierkegaard så fint:

“Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden ... Hvad udrette de vel, disse travle Hastværkere? Gaaer det dem ikke som det gik hiin Kone, der i Befippelse over, at der var Ildløs i Huset, reddede Ildtangen? Hvad mere redde de vel ud af Livets store Ildebrand?”

- Kierkegaard i “Enten Eller”, 1843

“Er du lykkelig?”

“Hvornår har du sidst følt lykke?”

“Hvad gør dig lykkelig?”

...Men hvad er lykke egentlig, og hvilke løfter ligger der i idéen om at være lykkelig?

Spørgsmål som “Er du lykkelig?” Eller “hvad er lykke for dig”, og konstateringer som: “Danskerne er verdens lykkeligste folkefærd” har de fleste af os nok hørt en gang eller to.

Men hvad er lykke egentlig, og hvorfor er vældig mange mennesker optaget af at blive lykkelige? Og gad vide, hvilke løfter der ligger i det at være lykkelig?

Lykken er flygtig

For mig er lykke ikke en permanent tilstand. Lykke er nærmere en flygtig følelse af, at lige nu er tilværelsen dejlig, let og lys. Men stadigvæk flygtig. Flygtig fordi det er en tilstand. Lykke er ligesom andre følelser, noget der kommer og går, noget der bevæger sig op og ned, lidt ligesom bølgerne på havet.

Men hvorfor stræber vi mennesker efter lykke, hvis den alligevel ikke kan garantere en varig tilstand, eller kan love os at verden ser bedre ud, hvis blot vi er lykkelige? Hvordan kan det være, at dét at være lykkelig, er blevet en stærk samfundsmæssig idé, som synes svær at gøre op med?

Løfter om fravær af det svære

Jeg tror, at svaret skal findes i de løfter, som ligger i ideerne om lykke. Løfterne om, at hvis bare du er lykkelig, så er det lig med fravær af:

• svære følelser
• problemer
• nedture
• grå mandage morgener
• konflikter med børnene
• udfordringer i parforholdet
• bekymringer for fremtiden

Lykke-begrebet bliver let en idealiseret tilstand, som understøttes af resten af samfundet, hvor det lidt for dyre hus eller bil, den nyeste telefon, den lækre parfume, eller jakken du bare MÅ eje - alt sammen er noget, der skal til for at blive lykkelig. Ligesom reklamer, så lover de forskellige ting dig, at du bliver lykkelig.

Løfter om penge, det rigtige job, den rette partner, det ungdommelige udseende, den perfekte krop, den sunde livsstil, de fleste følgere, eksaminer med kun 12-taller, osv. osv. - alt dette er med til at styrke drømmen og idéen om, at du kan blive lykkelig.

Jeg vil sågar vove at påstå, at diverse selvhjælpsbøger, coaches, terapeuter, healere, trænere m.fl. er med til at styrke idéen om, at du kan blive lykkelig, hvis bare du liige, løber det næste marathon, mediterer dagligt, læser bogen om, hvordan du opnår større selvværd, spiser plantebaseret osv.

Lykken er kort

Hvad de fleste mennesker faktisk oplever er dog, at lykken er kort. Uanset hvad du har præsteret, opnået, købt, solgt eller omlagt af vaner, så er lykken kort, fordi følelsen af lykke altid er lige nu og her, og fordi den netop er bundet op på følelser.

Mening & Værdier

Jeg vil derfor foreslå, at det er langt mere væsentligt at tale om begrebet MENING, når vi ønsker en dybere og mere grundlæggende tilfredshed med livet, i stedet for eller i hvert fald som tillæg til begrebet LYKKE. Mening er heller ikke en permanent tilstand, men der er alligevel nogle flere lag, noget mere dybde, eller mere retning end lykke-begrebet tillader.

At stille spørgsmål som “hvad er meningen med dit liv?”, “hvilken mening oplever du, når du er tæt på dem, du elsker?” og ved fravær af mening, undersøge: “Hvordan kan du komme nærmere mere mening i din hverdag?” Når jeg plæderer for, at det er brugbart at tale om mening fremfor lykke, så er det også fordi til ordet mening er der knyttet værdier, og med værdier taler vi om, det der er vigtigt for os. Værdier handler om, at tune ind på det vi værdsætter i livet.

Mening åbner derfor op for at tale om vi oplever mening, på hvilken måde, hvilke værdier vi er tætte på for tiden, eller måske endda er kommet lidt for langt væk fra? Mening er for mig mere dynamisk og fleksibelt, da det rummer bevægelse og retning, hvorimod lykke-begrebet let kommer til at blive et spørgsmål om enten-eller: Vi er lykkelige eller vi er ulykkelige. Vi kan ikke altid være lykkelige, eller for den sags ulykkelige, men vi kan i perioder af vores liv opleve mere mening, fordi vi er tættere på vores værdier, fordi vi lever i overensstemmelse med det, der er vigtigt for os.

Værdier kan være mange ting og handle om:

• Familielivet
• Venskaber
• Drømme
• At være noget for andre
• Kærlighed
• Omsorg & Selvomsorg
• Respekt
• Ansvarlighed
• Tillid
• Loyalitet
• Hensynsfuldhed
• Arbejde

I vores samfund romantiseres ideen om at være lykkelig, som om det er en permanent tilstand, hvor et af løfterne er, at hvis du er lykkelig, så har du ingen problemer. Taler vi om mening, kommer vi i stedet lidt tættere på, hvad vi grundlæggende tillægger mening og værdi i vores liv, og dermed kan vi i perioder af vores liv opleve tilfredshed, fordi vi er tæt på mening. Indimellem vil der være fravær af mening, som kommer til udtryk ved forskellige signaler, fx det vi kalder depression, stress, angst, sorg osv. Her er vi ikke længere tæt på eller forbundet med noget, der er meningsfuldt for os.

For at undgå at komme til også at romantisere meningsbegrebet, så er en af mine pointer, at lykkelig ikke er noget vi er, ligesom mening ikke bare er noget, vi har. Mening er levende, og noget vi skaber. Mening har retning. Og lykke er ikke vigtig for os, hvis vi ikke samtidig er tæt på det, vi giver værdi til, og det der giver vores liv mening.

Måske er det i orden at stræbe efter lykkelighed, lige såvel som jeg mener, at det er hjælpsomt at tale om mening. Måske er det helt centrale, at vi går i den retning, hvor vi føler os tættest på vores værdier, det der er vigtigt og betyder noget for os i livet. Og at vi bliver bedre til at forlade de idéer, der lover os, at græsset er grønnere på den anden side. Græsset er sjældent grønnere, og Nissen følger oftest med. Det er sjældent, at vi befinder os et sted, hvor vi kan se os helt fri af svære forhold.

Så i stedet for at stille læseren spørgsmålet: Er du lykkelig? Ønsker jeg at spørge om:

• Hvad er meningsfuldt for dig, og hvorfor er det således?
• Hvad giver du værdi til, og hvordan viser det sig i din hverdag?
• Hvis dine nærmeste skulle holde en tale for dig ved din næste runde fødselsdag, hvilken person vil så være vigtig for dig, at de beskriver?
• Eller en dag når du ikke længere er her, hvordan vil du da gerne huskes af dine nærmeste?

Ensomhed

Mange af de unge mennesker, jeg taler med, kender til følelsen af ensomhed.

De unge mennesker, jeg møder, fortæller om at opleve ensomhed både når de er alene og sammen med andre. “Indimellem er det faktisk værre at føle sig ensom sammen med andre, end når man er alene”, fortæller en ung.

Den manglende følelse af samhørighed med andre føles på en måde tydeligere, end når den unge rent fysisk er alene, og den unge kan tænke: “hvorfor føler jeg mig ensom, når jeg er sammen med andre?”.

Ensomhed er et tabu i vores samfund og forbundet med skam - og de unge oplever ikke, at ensomhed er noget, de kan tale med andre om, heller ikke med forældre. Mange der kæmper med en længerevarende følelse af ensomhed, skammer sig over følelsen, og over ikke at leve op til de krav, det omgivende samfund stiller og forventer af dem.

Vi lever i en verden, hvor de unge er vokset op med sociale medier, der i høj grad hylder antallet af “venner”, “likes” og “streaks”. Særligt idéerne om mange venner og et aktivt ungdomsliv, gør det endnu sværere at tale om ensomhed og om ikke at føle sig tæt forbundet med andre unge mennesker: ”Når jeg ser på Instagram, ser jeg andre unge sammen, og der føler jeg mig endnu mere ensom.  Jeg føler alle andre har nogen at være sammen med”, fortæller en ung.  

For de unge, som jeg taler med, handler ensomheden oftest om:

• At stå udenfor fællesskabet
• Et pres om at præstere (fra forældre, skole, dem selv)
• Forældres alkoholmisbrug
• Forældre med psykisk eller fysisk sygdom
• Mobning
• En følelse af at være anderledes
• Større omvæltninger i den unges liv, som flytning, skilsmisse, skoleskift m.fl.
• Fattigdom, som gør det svært at deltage i sociale aktiviteter
• Manglende interesse for den unges liv hos forældrene
• Psykisk sygdom (fx angst)
• Fysisk sygdom

Ensomhed er et stigende problem hos unge, og et alvorligt samfundsproblem. Vi ved, at ensomhed er en af de medvirkende årsager til selvmord, og at ensomhed kan føre til depression, samt at unge der udsættes for mobning i høj grad føler sig ensomme.

En forbigående følelse af ensomhed er ufarligt, og det kan de fleste af os opleve, især ved ændringer i ens liv. Men undersøgelser viser, at længerevarende ensomhed kan give depression- og stresslignende symptomer, såsom tomhedsfølelse, modløshed, håbløshed og tab af mening, samt fysiske symptomer som hovedpine og kvalme. Alt sammen noget, de unge, jeg taler med, kan genkende.

Hvad gør vi så?

Først: Vi taler om ensomhed! Vi skal sørge for, at de unge har mulighed for nogen, at tale med det om, tale om følelserne. Dernæst skal vi hjælpe dem med at indgå i fællesskaber, hvor de kan få en fornemmelse af at høre til, og en oplevelse af at de betyder noget for nogen, at de bliver set for dem de er, således at de kan skabe nogle dybe gensidige relationer til andre unge mennesker.

Men først og fremmest skal vi tale om ensomhed! Vi skal skabe åbenhed om problemet, så vi kan få brudt med tabuet. Og så skal vi huske, at vi ikke altid kan se, når den unge kæmper med ensomhed.

Er du ung eller kender en ung, der kæmper med ensomhed, kan du møde andre unge hos www.Ventilen.dk eller www.Headspace.dk, som har mødesteder rundt i landet for unge mennesker.

Psykolog Katarina Jensen