Blog

Psykolog Katarina Jensen 

Terapi, Supervision & Psykologisk Rådgivning

Velkommen til min blog.

 

Her skriver jeg løbende om forskellige temaer, som særligt interesserer mig.

 

Jeg skriver om hverdagsfænomener – noget de fleste kan relatere til – med psykologfaglige briller på.

Det betyder, at jeg både kommer med egne holdninger samt inddrager faglig viden især fra psykologien.


 

God læselyst!

 

/Psykolog Katarina Jensen

Psykolog Katarina Jensen

April 2020

Psykolog Katarina Jensen - Fristed

HVAD er dit “fristed”?

HVOR lader du op, får en pause eller holder helt fri?

Har du et foretrukkent sted, en særlig plads i hjemmet eller andre steder? Og HVORDAN gør du?

 

Eller måske vigtigst af alt:

 

HAR du et sådan “rum”?

 

Meditation, især mindfulness, er blevet et overeksponeret svar på, hvordan alverdens problemer og udfordringer skal løses - lidt ligesom med yoga. Det er bestemt ikke min hensigt at bidrage til en sådan glorificering!

 

Men for mig handler meditation ikke om at praktisere bestemte øvelser, på bestemte tidspunkter eller på bestemte måder - som kan vurderes rigtige eller forkerte.

 

Det handler i stedet om at være opmærksom på, at “nu er jeg bare”, “nu skal jeg for en kort stund ikke tænke på i dag, i morgen eller i går”, “jeg skal ikke præstere, være mor, far, kæreste eller andre end mig selv”. Det kræver selvfølgelig også øvelse at skærpe opmærksomheden på dette, men vi gør det allerede uopmærksomt - det handler blot om at gøre det aktivt i form af sætningen: “nu er jeg bare her”. Om det er 1 minut, 5 minutter eller en halv time er underordnet - men jeg lover, at du kan mærke en forskel, når du gør det. For mange er fokus på vejrtrækningen et godt sted at starte - blot at lægge mærke til vejrtrækningen uden at ændre på noget.

 

Der er ikke rigtige måder at “være til stede på”, når du mediterer - fordi det handler om at acceptere, hvad der end måtte komme af tanker, lyde og andre forstyrrelser.

 

Måske er du allerede fuldt til stede “nu og her”, når du laver mad, går i bad, står og lægger vasketøj sammen?

 

Jeg har mediteret i 16 år, og jeg mediterer forskellige steder - i nogle perioder mere og andre mindre. På en gåtur på en strand er det let for mig at få en oplevelse af “her og nu”, og det øger øjeblikkeligt min mentale energi.

 

Tilbage til begyndelsen: Har du et frirum? Hvor er det, og hvordan lader du op i en tid, som kan udfordre os alle på forskellig vis?

 


/Psykolog Katarina Jensen

 

Psykolog Katarina Jensen

Marts 2020


Psykolog Katarina Jensen - Mobning
Psykolog Katarina Jensen - Mobning
Psykolog Katarina Jensen - Mobning
Psykolog Katarina Jensen - Mobning
Mobning som et krøllet papir. Selv når mobningen ophører vil der altid være spor at finde efter mobningens effekter

Et af de områder jeg særligt brænder for i arbejdet med mennesker er SELVVÆRD. En af selvværdets største trusler er, hvordan det bliver mødt af andre mennesker - og her kommer mobning på banen.



Dagens refleksion handler derfor om:



“Mobningens skjulte men livslange og ødelæggende konsekvenser for selvværdet”



I mit arbejde som psykolog har jeg gennem årerne haft mange samtaler med unge såvel som ældre, hvor jeg tydeligt har set konsekvenserne af mobningen i skoleårene, og den livslange og ødelæggende effekt, mobning har haft på selvværdet.


I starten blev jeg ofte, og måske lidt naivt, overrasket over hvorledes mine samtaler med voksne mennesker, som egentlig henvendte sig til mig med fx symptomer på stress eller depression, i høj grad kom til at handle om, hvordan mobning, (for 30-40 år siden kaldte man det “drillerier” eller “at blive drillet lidt”), satte utrolig dybe spor i disse menneskers syn på sig selv især i henhold til oplevelsen af ikke at være noget værd eller have nogen værdi som menneske.

Det interessante i samtalerne var ikke kun, hvordan mobning systematisk ødelagde selvværdet, for det kunne vi hurtigt blive enige om samt forstå hvorfor og hvordan det lader sig gøre - det interessante var nærmere, at mange af dem jeg talte med selv blev overrasket over, at sammenhængen med nutidige problemer og udfordringer både privat og i arbejdslivet, kunne spores tilbage til mobning i skolealderen - en tid som er så utrolig vigtig for børn og unges følelser af at høre til eller ikke høre til, at slå til og være god nok, eller blive dømt ude og ekskluderet af fællesskabet.



En af menneskets største frygt, tror jeg, er bekymringen for at blive ladt alene og stå udenfor fællesskabet.


... Og er der noget mobning kan, så er det at sætte mennesker uden for fællesskabet.



Uanset hvordan de mennesker jeg talte med sidenhen klarede sig som voksne i livet, så blev de, og jeg, faktisk overraskede over, i hvor høj grad mobningen havde været ødelæggende for deres forståelse af, hvem de er, og hvad deres værd som mennesker er. Ja, nogle havde ligefrem glemt, at de blev mobbet, selv i tilfælde ved grov mobning.

 

I samtalerne opdagede vi (jeg får lyst til at skrive heldigvis), at flere af dem ofte havde haft et enkelt menneske i deres liv, det kunne være en bedstemor, en lærer eller en ven, som havde gjort en forskel i en ellers svær tid - og derved hjulpet dem ved at bidrage med et andet syn på dem selv, således at mobningens ellers totalitære magt og ødelæggende effekt blev udfordret af en anden, og bidrog med en alternativ historie, hvor de blev set med andre øjne.

 

Mobning er derfor blevet et af de områder, som jeg tager meget alvorligt i mit arbejde, og jeg har stor passion for at arbejde med mennesker, der udsættes for mobning - det kan være børn og unge som aktuelt bliver mobbet i hverdagen, eller voksne, som (pludselig) opdager de ødelæggende konsekvenser mobning har haft i deres liv, når de bliver ramt af andre kriser i deres voksne liv.

 

I dag har vi i samfundet en større viden om samt opmærksomhed på mobning, og dermed et større ansvar for at stoppe mobning. Børn i børnehavealderen lærer fx allerede om, hvordan mobning kan sammenlignes med et papir, som man krøller sammen, og selvom mobningen stopper og papiret foldes ud, vil der altid være tydelige spor at se efter mobningen.

 


/Psykolog Katarina Jensen



Psykolog Katarina Jensen

April 2020


Psykolog Katarina Jensen - Sorg

Sorg - en respons på tab af værdi

 

Sorg er et af de områder, som jeg i over 10 år særligt har beskæftiget mig med, og et fænomen som jeg ofte møder i samtaler.

 

Definition af sorg

 

Definitionerne af sorg er forskellige. For mig er sorg overordnet relateret til tab og det at miste - sorg handler om at miste noget, eller nogen som er vigtig for en.

 

Det kan være sorgen over at

  • miste ved dødsfald (et familiemedlem, kæledyr, ven, kollega),
  • miste en partner (ved brud og skilsmisse),
  • miste en god ven eller veninde (pga. konflikter).

 

Sorg kan også vise sig, når man mister sit hjem, sit arbejde, sin økonomiske stabilitet - i det hele taget, kan sorg vise sig, hvis man oplever at miste noget, som man giver værdi til.

 

Med andre ord handler sorg næsten altid om, at man som menneske er blevet adskilt fra noget, som er vigtig for en - noget eller nogen som har en særlig plads i ens liv.

 

Sorg er individuel men fælles

 

Sorg bliver dermed også individuel, da det er forskelligt, hvad vi hver især giver værdi til.

 

Fælles er dog, at når jeg taler med mennesker, der kæmper med depression, angst eller stress, fortæller de ofte om en slags dobbelt sorg, fordi den sorg de oplever, der giver tristhed, modløshed og håbløshed, er opstået fordi de er blevet adskilt fra vigtige ting i deres liv såsom glæde og overskud. Samtidig adskiller depressionen, angsten eller stressen dem yderligere fra mennesker, de holder af at være sammen med, hvilket atter skaber sorg, og dermed komplicerer hverdagen.

 

Sorg i psykologien og samfundet

 

Både inden for psykologien og i samfundet bliver sorg indimellem, og ifølge min mening, fejlagtigt betragtet som en målbar størrelse, en proces eller faser, som mennesket skal igennem, eller som skal overstås for at “komme over” sorgen. En idé om, at der kan sættes tid på varigheden af sorg!

 

Sorg som diagnose

 

Problemerne ved at anskue sorg eller sorgreaktion, som en størrelse der kan sættes tid på, er flere. Det er i dag muligt at finde diagnosen Vedvarende Sorglidelse i diagnosesystemet ICD-11. Det betyder, at sorg er blevet en diagnose, som er mulig at få, såfremt en række kriterier bliver opfyldt - argumentet er, at det selvfølgelig er med henblik på at finde den rette “behandling til den sørgende”.

 

Dermed er der efter min mening sket en sygeliggørelse af sorg - frem for at se sorg som en naturlig respons på, at der er noget virkelig vigtigt, som man ikke længere er tæt på, så bliver sorg i stedet betragtet som en psykisk lidelse for de mennesker, hvor sorgen ikke er “aftaget” efter 6 måneder, eller hvor reaktionerne ikke kan relateres til andre lidelser.

Dette skal selvfølgelig sættes ind i et større perspektiv, som handler om vores diagnose-samfund, hvor vi bliver fortalt, at vi lettere får hjælp, såfremt vi har en diagnose (dette hører til en langt større diskussion).

 

Sorg som vejviser

 

Jeg ser sorg som retningsgivende - netop fordi sorg peger på det, der er vigtigt for os i livet - det kan for eksempel være kærlighed, nærvær, tryghed, fællesskab og samhørighed. Sorgen bliver derved en slags vejviser og reminder om, hvad der er betydningsfuldt for os.

 

I denne tid, hvor Corona-virussen påvirker de fleste menneskers liv, er det derfor ikke ualmindeligt, at flere oplever sorg, tristhed og ensomhed. Vi er på mange måder og i længere tid blevet adskilt for dem og det vi elsker.

 

Sorg er naturlig

 

Det er vigtigt, at vi ikke patologiserer sorg og de følelser som afledes af sorgen, men i stedet anser dem for værende en helt naturlig respons samt en værdifuld viden om, det der betyder noget for os her i livet.

 


/Psykolog Katarina Jensen

Psykolog Katarina Jensen

Marts 2020

Psykolog Katarina Jensen - Selvmord

Temaet for dagens refleksion er SELVMORD

 

Først lidt fakta om selvmord:

  • I Danmark er der gennemsnitlig over 600 selvmord om året, og det anslås, at der er over 6.000-12.000 selvmordsforsøg om året (dvs. over 2 selvmord om dagen og mellem 20-35 forsøg hver dag).


  • Der er en overvægt af mænd, der begår selvmord, hvorimod der er flest kvinder, der forsøger at begå selvmord.


  • Ifølge Depressionsforeningen har op mod 60 % af dem, der begår selvmord en depression, og indlagte patienter i psykiatrien har 44 gange højere risiko for at dø af selvmord sammenlignet med den generelle befolkning (www.selvmordsforskning.dk).

 

Allerede forinden men særligt da jeg læste på psykologistudiet for 13 år siden havde jeg stor interesse for at arbejde med selvmordstruede, pårørende og efterladte til selvmord. Det var også en af grundene til, at jeg i flere år arbejdede som telefonrådgiver hos Livslinien - Et af de mest givende frivillige jobs, jeg har haft, og som jeg varmt kan anbefale, hvis man ønsker at arbejde frivilligt inden for dette felt.

 

Mit bachelorprojekt kom også til at handle om selvmord - jeg ønskede at forstå selvmord som et multidimensionelt fænomen, hvor jeg udover at undersøge biologiske, psykologiske og sociale dimensioner ved selvmord, også analyserede over 200 selvmordsbreve i forsøget på at forstå, om der kunne spores årsager til selvmordet i brevene (årsager i brevene var i kategorierne psykisk og fysisk sygdom, konflikter og tab af job, partner eller anden betydningsfuld person, misbrug, ensomhed, mobning m.fl.). Der er selvfølgelig faglitteratur at finde om selvmord, men forbavsende lidt, (på samme vis som jeg 2 år senere skulle finde ud af, da jeg skrev speciale om døende mennesker) - jeg ved ikke, hvad grundene hertil er, men måske handler manglende litteratur om mennesker som er døende eller tager sit eget liv, at det ikke er lige så attraktivt at forske i, ensomhed og social isolation er fortsat et samfundsmæssigt tabu, samt kan selvmord betragtes som en slags anti-værdi i et samfund, hvor mennesker søger det aktive, ressourcefyldte liv med selvudfoldelse og kontrol i næsten enhver henseende af dets liv.

 

For et par år siden skrev jeg et opslag om selvmord - og når jeg atter gør det, og næsten på samme tid og en dag, hvor solen skinner, så handler det om, at foråret og især april måned er den tid på året, hvor der i Danmark er flest, der begår selvmord.

 

Man tænker måske, at det er omkring højtider eller ferier, at flest tager deres liv, men disse tider kan også indgyde håb om bedring eller ændring i ens liv, på samme måde som foråret kan.

Når foråret så kommer, og livet alligevel ikke har ændret sig til det bedre, eller vedkommende ikke har fået den hjælp, de ønsker og har brug for, så rammes de af HÅBLØSHEDEN.

 

Særligt følelsen af håbløshed er farlig for den, der er selvmordstruet - for når der ikke længere er håb om, at livet kan se anderledes ud, hvorfor så fortsætte med at leve et liv i smerte?

 

Selvmord handler ofte ikke om at ville dø, men nærmere et ønske om at smerten stopper, eller blot en pause fra lidelsen.

 

Vi kender det måske fra os selv, når vi kæmper med et problem, hvis håbløsheden bliver for dominerende, så kan det være svært at se, hvordan man kan fortsætte.

 

Derfor er det så vigtigt, at vi er opmærksomme på de mennesker, vi har omkring os og som vi møder, der har det svært. At vi lægger mærker til de små tegn, der kan være, eller endda udsagn om at “bare jeg var død”, “livet ikke er værd at leve”, og at vi tager det alvorligt.

 

Det er nemlig en myte, at mennesker der taler om selvmord, ikke begår selvmord. Talrige undersøgelser viser faktisk, at mellem 60-80 % der begår selvmord, har kommunikeret deres tanker forinden. Man ved i dag at personer, der giver udtryk for selvmordstanker, har en stærkt forøget risiko for at begå selvmord.

 

Vi må ikke være bange for at spørge ind, om vi kan hjælpe, eller spørge direkte om vedkommende går med selvmordstanker.

Mange mennesker med selvmordstanker, taler først om det, når de bliver adspurgt.

 

Det er også vigtigt at vide, hvor man kan hente hjælp, hvis man selv er selvmordstruet eller pårørende til en. Livslinien har både telefon- og chatrådgivning. Livsliniens telefonnummer er 70 201 201, og de er eksperter i at hjælpe og rådgive. Telefonen har åben fra kl. 11.00-04.00.

 

 

/Psykolog Katarina Jensen

Længsel

Psykolog Katarina Jensen

Maj 2020

Psykolog Katarina Jensen - Længsel

Et par få ord om det, jeg længes efter i denne tid.


Jeg længes i disse dage, længes efter lysere tider, lysere tider hvor bekymringer angående corona-virussens konsekvenser visner, hvor vi uden at tænke over det, kan kramme en savnet ven, eller en ny ven. Jeg længes efter pauser fra hverdagen, hvor rejser til andre lande igen bliver muligt, hvor nye drømme og eventyr kan begynde. Jeg længes efter friheden til at vælge frit, til at være frie igen...

Hvad længes du efter i disse dage i denne tid?


Længslen minder mig om denne sang af Alberte Winding, som jeg holder af at lytte til

https://www.youtube.com/watch?v=B4NXA_69GVo

 

 

#længsel #psykolog #corona #frihed

Vejrtrækning

Psykolog Katarina Jensen

Maj 2020

Psykolog Katarina Jensen - Vejrtrækning


Hvordan trækker du vejret?


I over 15 år har jeg anvendt mindfulness i min hverdag og i samtaler med mennesker. Mindfulness handler om at øve sig på at være til stede nu og her på en accepterende og ikke-dømmende måde. (Jeg fortæller mere om mindfulness i et kommende opslag.)


I dag blev jeg introduceret til biofeedback i et webinar af Psykolog Anne Stærk, og denne metode talte lige ind i min interesse for kroppen og sindets gensidige påvirkning af hinanden.


Biofeedback handler kort fortalt om, hvordan man (vha. en sensor på øret eller fingeren) kan måle, hvordan hjertet slår, og på den måde opnå vigtig feedback om kroppen, idet vores hjerterytme har betydning for vores mentale tilstand, vores ro og vores evne til at træffe beslutninger. Vores hjerne fungerer bedst, når vi er i den fysiologiske tilstand, der kaldes for “kohærent” - her er vi bedre i stand til at løse problemer, tænke kreativt og til at reflektere. Det vil sige, vores kognitive færdigheder skærpes, når vi er “kohærente”. Vejrtrækningen påvirker vores hjerterytme, og derfor kan vi øve os på, at bringe kroppen fra en tilstand af kaos til kohærens.

 

Biofeedback er en helt ny metode for mig, som jeg glæder mig til at lære mere om og introducere i mine samtaler.

 

Har du lyst til at øve dig på, hvordan du kan opleve mere ro og få mentalt overskud, så kan du begynde med at fokusere på din vejrtrækning (som påvirker din hjerterytme), og derigennem ændre din mentale tilstand og øge din trivsel. Der findes forskellige mindfulness apps, som guider dig og hjælper dig med at fokusere på vejrtrækningen. I dag har jeg selv øvet mig ved at bruge apps, som måler hjerterytmen (ved at du placerer din pegefinger på kameralinsen). En af de gratis apps hedder BreatheSync, og den fortæller dig, hvordan du skal trække vejret og måler din kohærens. 

 

#biofeedback #mindfulness #psykolog_

Om at være til stede...

Psykolog Katarina Jensen

Juni 2020

Psykolog Katarinna Jensen - Om at være til stede

OM AT VÆRE TIL STEDE...

 

Hvad er det mon, vi har så travlt med at nå?

 

I dag har jeg siddet og nydt dette fantastiske syn, hvor der trods nok så meget vind, fart og aktivitet, herskede en ro og tilstedeværelse hos mig, som jeg gerne vil invitere endnu mere ind i min hverdag.

 

At sidde stille, og blot observere hvad der sker - om det er tanker, der flyver forbi, kitesurfere i høj fart eller mennesker på gaden, der passerer i forskellige hastigheder - blot sidde og observere. Uden at skulle nå noget, eller nogen. Lægge mærke til lydene, duftene, de forskellige synsindtryk omkring en, og forsøge at trække vejret helt ned i maven - uden at dømme eller vurdere det, der sker. Det er ofte noget, de fleste skal øve sig på, igen og igen. Mange vil erfare, at de trækker vejret overfladisk. Prøv engang at tage et par indåndinger... og læg mærke til, hvordan du trækker vejret...

 

Gad vide, hvad der sker, hvis vi blot er til stede, uden at skulle i den ene eller anden retning? Hvis vores opmærksomhed er på øjeblikket.

 

At være til stede lige nu og her, uden at tænke på i går, i dag eller i morgen. Og uden at have travlt med det.

 

Det er det, jeg kalder for mindfulness eller at være mindful (og blot for god ordens skyld, så nej, jeg mener ikke, at mindfulness er løsningen på alle vores problemer) - for mig er mindfulness en bevidst måde at være til stede på, ikke en permanent tilstand, som man skal forsøge at opnå.

 

Nærmere kan mindfulness betragtes som en slags færdighed, vi kan træne og anvende, når vi fx har for travlt og ønsker at geare lidt ned. Ja, jeg vil næsten mene, at det at være mindful er det modsatte af at være travl.

 

Om travlhed skrev Søren Kierkegaard så fint:

 

Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden ... Hvad udrette de vel, disse travle Hastværkere? Gaaer det dem ikke som det gik hiin Kone, der i Befippelse over, at der var Ildløs i Huset, reddede Ildtangen? Hvad mere redde de vel ud af Livets store Ildebrand?

- Kierkegaard i “Enten Eller”, 1843

SMERTE

Psykolog Katarina Jensen

Juni 2020

Psykolog Katarina Jensen - Smerte

Dette indlæg, som handler om smerte, er inspireret af de mange samtaler jeg har med mennesker, der kæmper med svære ting i deres liv, som på forskellig vis forårsager dem smerte.

 

Hvad er smerte?

 

Smerte er mange ting. Smerter kan være alt fra hovedpine, et brækket ben, en depression, sorg ved tab af en nærtstående. Smerte gør ondt på os. Smerte er ofte forbundet med sorg - fordi vi med smerte mister noget. Psykisk såvel som fysisk smerte er for de fleste mennesker, jeg har mødt, derfor associeret med noget, der giver ubehag, noget vi gerne vil væk fra, noget vi vil have til at forsvinde - det er der således flere grunde til:

 

  • Smerter gør ondt
  • Smerter giver ubehag kropsligt og mentalt
  • Smerter tager os væk fra den person, vi gerne vil være
  • Smerter begrænser os og tager os væk fra det, vi gerne vil gøre
  • Smerter tager os væk fra at leve livet nu og her
  • Smerter mindsker vores livsglæde

 

Der er flere måder, hvorpå vi mennesker håndterer, at vi gerne vil væk fra noget, der giver os ubehag - nogle løber endnu stærkere for at undgå at mærke, andre forsøger at dulme med overforbrug af stimulanser som alkohol, euforiserende stoffer, og så er der nogle, der øver sig på at møde smerten og rumme den på bedste vis. Især det sidste kræver øvelse!

 

Smerter viser vej

Kan vi da overhovedet bruge smerter til noget?

 

Ja, det kan vi bestemt. Ligesom alt andet, vi kæmper med, så fortæller smerter os samtidig noget om, hvad vi giver værdi til, hvad vi ønsker og kæmper for i livet.

 

Det vil sige, når vi ser på, hvad vi synes er irriterende, svært, uretfærdigt, umenneskeligt og lignende som kendetegner smerterne, så kan vi tage nogle andre “briller” på, og spørge os selv:

 

Hvad er det, jeg gerne vil lige nu, som er vigtigt for mig, men som smerten tager mig væk fra?”

 

Det kan være samvær med sin familie, sine venner eller kollegaer. Det kan være smerten tager en væk fra at komme ud i verden, at bevæge sig frit, som man ønsker eller plejede. Det kan være, at smerten er så altoverskyggende, at den tager en væk fra at opleve glæde, håb,

frihed, lyst, styrke osv.

 

Ved at stille sig selv dette spørgsmål og få øje på disse ting, og evt. skrive dem ned på et papir, kan vi få værdifuld viden om dét der er vigtigt for os i livet - og det kan blive en guideline eller rettesnor, der fortæller, hvad vi skal forsøge at gå i retning af.

 

Hvordan gør vi det?

Generelt når jeg møder mennesker, der ønsker at ændre forhold, ser jeg groft sagt på tre ting:

VILKÅR - PROBLEMER - LØSNINGER.

Vi har alle har forskellige vilkår i vores liv - disse vilkår giver forskellige problemer, som der findes forskellige løsninger på. Vilkår er ofte noget, som er sværere at ændre på, fx kan et vilkår være, at man har en kronisk sygdom, som giver smerter og problemer i tilværelsen. Det kan være problemer med, at man fx udtrættes hurtigt, undgår ting der belaster yderligere, er mindre social, fordi man er begrænset fysisk osv.

 

Hvis man ikke umiddelbart kan ændre på vilkåret, kan man se på problemerne, og undersøge hvordan det er muligt at gøre noget andet.

 

I eksemplet med kronisk sygdom som vilkår, kan man se på, hvordan man kan ændre eller justere på et af problemerne eksempelvis smerterne. Det kan være, at man for at få mere energi, kan indlægge flere pauser i sin hverdag, gå tidligere i seng (smerter håndteres bedre, jo mere frisk man er, modsat opleves smerter værre, desto mere træt, man er). Det kan også være, at løsningerne kræver større ændringer i ens hverdag, såsom skift i arbejdsliv, boligforhold, relationer osv.

 

Det væsentlige er, at når vi oplever at noget gør ondt på os, kan vi enten vælge at fokusere vores energi på at ville undgå og komme væk fra det, eller derimod zoome ind på, hvad det er vi bliver taget væk fra, og derigennem skærpe fokus på, hvad der er vigtigt for os, og det vi ønsker at gå i retning af - uagtet smerternes tilstedeværelse.

 

Selvom smerten ikke behøver at blive vores ven, kan den pege os i retning af det, der er betyder noget for os i livet.

 

Hvad mon din smerte fortæller dig om, hvad der er vigtigt for dig at gå i retning af?

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Godkend